Igår aftes oplevede vi et jordskælv her i Nuuk. Det er forholdsvis sjældent vi oplever jordskælve her, så det var naturligvis forvirrende og den første tanke (i hvert fald for mit vedkommende) var slet ikke at der var jordskælv – for det sker jo aldrig herhjemme vel?!
Efter at ha’ kigget ud af vinduet, og konstateret at der ikke var en lastbil der havde kørt ind i bygningen (ja, for en Nuummioq er det mere nærliggende at tænke dét end at der lige var jordskælv) og konstateret jo det var jo nok det sjældne fænomen ‘jordskælv’ alligevel, var min reaktion at tjekke på Facebook… Ganske rigtigt var der allerede rigtig mange der havde postet om det – vi snakker 5 minutter efter jordskælvet. Nogle spurgte om det nu er rigtigt, andre med en fortælling om hvad de troede det var, og inden længe var min feed ikke så meget andet end selve jordskælvet.
Her til morgen (langsomt men sikkert igang med at blive skiftet ud af nostalgiske far/barn billeder) var der masser af opslag herom stadigvæk. En del var filmoptagelser hvor det ryster rigtig meget (hehe), masser af sjove beretninger og også taknemmelige opslag for hvor er det dejligt det ikke er værre end at vi kan grine af os selv.
Selv nyhederne til morgen nævner opslag på Facebook, se her for artikel fra KNR, og se her for Sermitsiaq.ag artiklen. Det er nævneværdigt at i artiklen fra Sermitsiaq.ag kommer “Facebook” allerede på 3. linie, og i artiklen fra KNR skal man bare kigge midt på siden.
Ud fra alle opslagene, og selv fra artiklerne her til morgen må jeg konstatere at jeg ikke er alene i min første reaktion efter et fænomen er sket – tjek Facebook!
Hvordan kan det være sådan mon? Her er mine (top) 5 bud:
- Det er så dejlig nemt lige at tjekke hvad dine venner siger ét sted, i stedet for at ringe rundt og spørge
- Smartphones gør det endnu nemmere at tjekke et sted, bare tag din device op og tryk på en app – voila så er der allerede en masse at se
- Følelsen af fællesskab er så dejlig tilgængelig. Bare ved at åbne app’en kan vi allerede sætte os ind i hvad andre oplever, spejle os i hvordan andre beretter om situationen og grine med vores venners jokes
- Vi har en platform hvor vi kan komme med vores historie – hvordan oplevede jeg situationen? Uden at skulle oprette en hjemmeside, og bygge et publikum op først. For der ér jo en hjemmeside allerede, og du har allerede venner du interagerer med derinde
- Vi er af natur flokdyr, og helt naturligt anvender vi de mest optimale og tilgængelige veje der er. Ja vi kan sagtens snakke om det til kaffemikken på lørdag, men før vi gør det kan vi nemt og hurtigt poste/kommentere/dele/like (og så på lørdag fortælle om hvor mange kommentarer der kom, hvem vi skrev sammen med, hvem der havde skrevet hvad)
Nogen må endda ha livestreamet måske? 🙂